(7) Artist’s choice (PROJECT)

Lena JohanssonLena JohanssonLena JohanssonMarie Søndergaard LolkMaiken BentMarie Søndergaard Lolk
30. November 2006 – 4. Januar 2007

Fernisering – Torsdag, 30. November, 17-20

 

 

PRESSEMEDDELELSE

 

I Valby har gallerierne bendixen contemporary art, Mogadishni, Helene Nyborg contemporary, besluttet at lade dette års decemberudstilling have en overordnet fællesnævner – Artists’ Choice.

Resultatet er tre udstillinger, hvor galleriernes respektive kunstnere hver især har inviteret en gæstekunstner til at udstille.

 

Hos bendixen contemporary art har kunstnernes frie valg resulteret i en udstilling af meget forskelligartede og indbyrdes uafhængige værker:

 

Maiken Bent udstiller to skulpturelle objekter, hvor funktion og design æstetiseres i et kunsthistorisk og stemningsrelateret perspektiv. Anders Bojen & Kristoffer Ørum udstiller en geologisk skulptur fra deres Multivers, der blev vist i Viborg tidligere i efteråret. Marie Andersson arbejder i sine fotografier med imaginære rum i rummet, ofte forbundet med mere teatralske fortællinger. I Lærke Lautas figurative værker er den reflekterende stemning bærende for fortællinger i landskabelige nattescener. Trine Søndergaard & Nicolai Howalt viser deres æstetisk forførende fotografier af naturskønne jagtscener. I Gitte Winthers feminine og farverige malerier arbejdes der med et formelt og lyrisk formsprog. Marie Søndergaard Lolks malerier tager en relativ skulpturel karakter og illustrerer både indholdsmæssigt og formelt flere lag i maleriet. I Lena Johanssons malerier ses selvreflekterende sindsstemninger, der låner fra den favre reklameverden og transformerer det til egne erfaringer. Carsten von Würdens farverige malerier har en tydelig reference til den abstrakt ekspressionistiske tradition fra 1980’erne. Endelig viser to velkendte danske kunstnere – under synonymet Markus N. Knudsen – et maleri, hvori deres melankolske figurationer og fortællinger prikker til livets paradokser.

 

 

Åbningstider: tirsdag – fredag 12 – 17 og lørdag 11 – 14