“The things we hold,

The meaning that haunts us”

 

Solo exhibition by Kaspar Bonnén (DK)

 

August 15 – September 20, 2014

Opening reception: Friday, August 15, 5-7 PM

 

Palægade 5, 1261 Copenhagen K.
 Denmark

Phone: +45  2125 2325 &  + 45 2197 2525     

e-mailbendixen@contemporary-art.dk

Tues – Friday:  12-17,
 Sat: 12 – 15

 

 

 

NB: Because of “Gallery Night”, open at Saturday, August 30, from 12 to 8 pm.

 

 

 

 

 

En gruppeudstilling

af (og med) Kaspar Bonnén

 

Denne udstilling er tænkt som (men er ikke blevet) en gruppeudstilling.

Hvad er kendetegnet for en gruppeudstilling andet end en manglende samlet strategi, eller i bedre fald et blik fra forskellige synsvinkler?

En drøm har måske samme ligegyldighed overfor verden. En ukontrolleret lyst, knyttet til en persons begær efter at mærke verden.

Og selv med ønsket om at samle forskellige synsvinkler i udstillingen er der måske fejlet. Kan jeg virkelig aldrig overskride mig selv?  Vender jeg tilbage til de samme metoder, de samme tankemåder, de samme strejf af noget upersonligt, som rammer de samme tråde igen og igen. (Tråde? Eller temaer, tankemåder, metoder, det jeg nu engang kan finde ud af!). På trods af ønsket om at skabe en gruppeudstilling, er jeg havnet det samme sted. En udstilling af kunstneren Kaspar Bonnén. På en udstilling med malerier og skulpturer, objekter og tegninger.

Har tanker det med at materialiseres omkring genkendelige strukturer? Hvordan kan jeg gribe efter det uudsigelige? Findes det jeg har tænkt, det jeg har følt nu i verden? Her på Galleriet? Og igen: Er det som findes her i galleriet en del af verden. Eller findes det kun i dette kunstrum?

Undersøger kunstneren virkelig tingenes konkrete natur, eller er det et udtryk for en trang til at give verden mening? Verden trækker os ind i sig, så vi kan gå derind og give den betydning. Verden ønsker at vi skal fortælle den. Verden ønsker at vi skal knyttes sammen med den.

Vi skal gribe om verden. Vi skal lade os gribe af verden. Vores tomme kroppe, vores tomme håb leder efter en midlertidig plads, et sted vi kan blive grebet, se blindt frem, blindt mærke hinanden, dine hænder og din krop. Jeg vil leve med denne verden. Jeg vil leve med dig. At sige jeg og mene Vi.

Har jeg flere identiteter, eller nærmer jeg mig bare tingene og verden igen og igen? At forsøge at trænge ind i verdens allerinderste for at finde sig selv. Og fejle. Den stadige trang til at gøre sig skelsættende erfaringer. Se verden spredes som et prisme.

 

 

A group exhibition
by (and with) Kaspar Bonnén

This exhibition was meant to be (but is not) a group exhibition.
What are the characteristics of a group exhibition but a lack of overall strategy, or better a view from different angles?

A dream may have the same indifference to the world. An uncontrolled desire attached to a person’s desire to feel the world.

And even the desire to bring together different points of view in the exhibition has perhaps failed. Can I really never exceed myself?
Do I return to the same methods, the same ways of thinking, the same touch of something impersonal, affecting the same threads over and over again.  (Threads? Or themes, ways of thinking, methods, the things I know!)
Despite the desire to create a group exhibition, I ended up in the same place. An exhibition by the artist Kaspar Bonnén. At an exhibition of paintings and sculptures, objects and drawings.

Do thoughts tend to materialize around recognizable structures? How can I reach for the ineffable?
Do my thoughts, what I have felt now exist in the world? Here at the Gallery?
And again: The things found here in the gallery, are they part of the world. Or do they only exist in this art space?

Does the artist actually examine the specific nature of things, or is it an expression of a desire to give the world meaning?
The world draws us into it, so we can go in there and give it meaning. The world wants us to tell it. The world wants us to be associated with it.
We must seize the world. We should let ourselves be seized by the world.
Our empty bodies, our empty hope looking for a temporary place, a place where we can be seized, look blindly ahead, blindly feel each other, your hands and your body. I want to live in this world. I want to live with you. To say I and mean We.

Do I have multiple identities, or do I simply approach things and the world over and over again?
Trying to penetrate the innermost world to find myself. And fail. The constant urge to gain landmark experience. To see the world spread like a prism.

 

 

 

www.bendixenart.dk

 

Click here to sign upon our mailing list